På elektrikeruddannelsen får du viden om at arbejde med elektriske produkter og systemer. Efter uddannelsen er du i stand til at rådgive kunderne om valg og brug af systemerne, og du kan installere systemerne.
Du kan afslutte uddannelsen med speciale som elektriker 1 eller elektriker 2.
På specialerne bliver du undervist i installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik.
Derudover kan du vælge mellem valgfag, hvor du fx lærer at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område, kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech.
Søg optagelse4 år og 6 mdr – 5 år
Elektriker 1 og 2
9./10. klasse og 02 i dansk og matematik
SU og lærlingeløn
Blommevej 40, 8930 Randers NØ
Tradium udbyder grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb
Vi lever i en verden, der bliver mere og mere afhængig af teknologi og elektronik. Som elektriker holder du Danmark i gang ved at muliggøre ideer, som gør hverdagen nemmere for tusinder af mennesker. Det er dig, der har overblikket, når du med både hænder og hjerne skal finde og løse fejl i elektroniske systemer. Lær om dokumentation og sikkerhed, og vær eksperten, når kunder rådgives om el, strøm, alarmer og computere.
Opdag mulighederne med elektrikeruddannelsen, og gør karriere som it-teknolog, installatør eller byggetekniker. Suppler med adgangskursus til ingeniøruddannelsen, og bliv maskiningeniør. Arbejd i private såvel som offentlige virksomheder eller for private elinstallatører.