Foto: Andreas Baumann - på Helsinkis havnefront, kan se tilbage på et intenst udviklingsforløb. HHX gav ham muligheden for at rejse ud i verden. (Foto: Klaus Christensen)
Frakken er lukket helt til i halsen og huen trukket godt ned over ørerne. Den ene hånd hviler dybt i frakkens lune lomme, mens den anden nu rækkes frem: ”Guten Tag. Jeg har endnu ikke lært at sige hej på finsk.” Hvordan Andreas Baumann er havnet i Kotka, en lille by et par timers kørsel udenfor Helsinki i Finland, vender vi tilbage til. Først er det vigtigt at forstå, hvorfor den 23-årige dansker, med det tyskklingende efternavn, præsenterer sig på tysk.
”Jeg har altid været glad for at gå i skole på grund af mine venner og det sociale fællesskab, men jeg må også erkende, at min motivation for at gå i gymnasium ind i mellem var svingende. Så da jeg blev introduceret for et PIU-forløb, mindes jeg, at jeg så det som en kærkommen håndsrækning. Jeg besluttede at rejse til Tyskland, og jeg tvivlede ikke et sekund på, at det var det rigtige,” siger Andreas Baumann.
Den svingende motivation er Andreas Baumann højeste sandsynlig ikke ene om at have oplevet. Han er dog en af de få, der efter gymnasiet er draget sydpå på i et såkaldt, PIU-forløb (Praktik I Udlandet). Adressen i Als blev på få uger skiftet ud med en tysk adresse i den gamle kongeby, Forchheim, der er beliggende nær Nürnberg, som et godt stykke væk fra HHX-hverdagen på Tradium Mariagerfjord i Hobro.
”Omvæltningen var enorm! En ting er at flytte hjemmefra – en anden ting er at flytte til et andet land som 20-årig uden sin familie, uden sine venner og uden at kunne tale sproget tilstrækkeligt. Få dage efter min tilflytning startede jeg i jobbet som logistikassistent hos Siemens".
Trods kulturtilpasningen krævede mange kræfter, var Andreas Baumann fast besluttet på ikke at smide håndklædet i ringen. Med positivitet og en proaktiv tilgang til sin nye tilværelse blev den tyske hverdag hurtig en succes. Ved opsøgende arbejde fandt han hurtig en lækker lejlighed, det nærtliggende fitnesscenter og ikke mindst stiftede han nye bekendtskaber.
”Da der kom styr på de basale fornødenheder, udviklede jeg mig hurtig i jobbet. Sprogvanskelighederne blev mindre, og jeg kunne nu byde ind i diskussionerne og gennem velformuleret argumentation overbevise mine ledere og kollegaer om mine synspunkter. Det var en stor personlig sejr og, set i bakspejlet nok også stærkt medvirkende til, at jeg blev tilbudt endnu et år hos Siemens og færdiggjorde uddannelsen som logistikassistent.”
Overskrifterne for de to år i Forchheim var en stribe af personlige triumfer og ikke mindst faglig udvikling. Uddannelsen som logistikassistent havde givet Andreas Baumann indsigt i logistik og dennes betydning – også på et højere niveau, end han selv havde overvejet at skulle arbejde med senere i livet.
”Logistik har altid tiltalt mig. Under ansættelsesforløbet hos Siemens fandt jeg ud af, at jeg gerne vil op at bevæge mig på logistikkens strategiske niveau. Det skal ikke kun være hands-on, det jeg i fremtiden skal arbejde med. Den lynhurtige konsekvens det har, hvis logistikken ikke fungerer, tiltaler mig, og jeg finder det aldeles spændende at tage ansvaret over en virksomheds logistik og løse logistikudfordringerne i teams via kommunikation og samarbejde.”
Med en rygsæk fyldt af fornyet motivation for at lære og dygtiggøre sig, indså Andreas Baumann, at der skulle luftforandring til, hvis drømmen om at arbejde med logistik på øverste niveau skulle realiseres. Den nye adresse blev cirka 600 kilometer mod nord – klods op af Hamburg Hauptbahnhof. At valget faldt på Hamburg skete på grund af privatuniversitetet, Kühne Logistics University, som er et åbent internationalt universitet med cirka 200 studerende. Det gør, at de studerende tager sig af hinanden, og sammenholdet på tværs af de studerende er stærkt. Universitetet er fyldt med internationale studerende, der kommer fra hele verden heriblandt Kina, Indien, USA og det øvrige Europa. De mange nationaliteter samlet under samme tag har lært Andreas Baumann yderligere om, hvordan han agerer i mødet og i samarbejde med mennesker på tværs af religioner og kulturer.
Et fravalg er som alle andre valg et tilvalg – selvom mange glemmer det. Hvad der startede som et tysk eventyr og senere er blevet til en fast adresse i Hamborg, har naturligvis betydet, at Andreas Baumann har måtte sige nej til flere ting i Danmark heriblandt fødselsdage og madklubsaftener, som han selv udtrykker det. Han fortæller, at det fra tid til anden kan virke ensomt, når han på de sociale medier kan se sine bedste kammerater more sig hjemme i Danmark. Ensomheden opstår ikke fordi, han er er misundelig, men snarere fordi han er ærgerlig over ikke selv at kunne deltage i festlighederne.
”Det er helt sikkert nogle af de afkald, som jeg har affundet mig med. På den anden side har mine snart fire sidste år lært mig utrolig meget både erhvervsmæssigt, men også personligt, som jeg med garanti ikke havde lært, hvis jeg havde studeret i Danmark. Den udvikling vil jeg nødig have været foruden.”
Oplevelserne og erfaringerne fra først Forchheim og siden Hamburg betyder, at det gik meget hurtigere med at falde til i de finske, hvor Andreas Baumann nu befinder sig, da han har valgt at læse sit 4. semester i de tusind søers land. Ifølge ham skyldes det, at han ikke er lige så genert som tidligere.
Når du ikke kender nogen, er du tvunget til at komme udover rampen. På med JA-hatten. Jeg har altid været socialt anlagt, men uden at være den, som svinger taktstokken. Det er yderligere et punkt, som mine år i udlandet har lært mig.”
Netop den ændrede tilgang til at møde nye mennesker og nu naturligt at indlede samtalen har, udover en masse nye internationale relationer, medført, at Andreas Baumann i de kommende måneder skal rejse til den østlige del af Afrika. Her skal Andreas beskæftige sig med logistik på tværs af de østafrikanske lande hos HeLP Logistics.
Så når eksamenerne er færdiggjort i det finske, skal kufferterne endnu en gang pakkes, så sommerferien kan bruges på at dygtiggøre sig yderligere – denne gang under varmere himmelstrøg.
”Det er helt sikkert ikke vejen for alle, men PIU-forløbet og mine efterfølgende uddannelsesvalg er og har 100 procent været min lykke. Jeg vil klart opfordre flere gymnasieelever til at kigge en ekstra gang på de forskellige PIU-ordninger, for de gemmer på skjulte skatte”.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.
