Søg på tradium.dk

Om Tradium

Internationalt

Det internationale arbejde på Tradium er med til at sikre, at skolens elever får internationale kompetencer og kan begå sig globalt.

Internationale unge studerende
 
 

Internationalt

Internationale relationer og samarbejde

Det anses som en nødvendighed ift. fremtidens arbejdsmarked, at skolens elever får kompetencer til at kunne begå sig internationalt og dermed blive forberedt til at leve i et globaliseret samfund med international konkurrence og gensidig afhængighed. Eleverne skal have en kulturforståelse, der gør dem i stand til at håndtere kulturforskelle og dialog med andre nationaliteter og naturligt kunne indgå i samarbejde med dem.

Formålsbeskrivelser

Tradium skal bidrage til at fremme elevernes internationale viden og kompetencer og dermed efterleve de overordnede formålsbeskrivelser i hhv. Loven om erhvervsuddannelser, EUD-Hovedbekendtgørelsen og i Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Internationalisering siden 2010

Tradium har arbejdet med internationalisering, siden skolen blev dannet ved en fusion i 2010. Dette som en fælles videreudvikling af det internationale arbejde som blev gennemført af de to tidligere skoler (Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole). I 2012 blev Tradium tildelt FUHU's internationaliseringspris for skolens særlige indsats for at styrke internationalisering af uddannelsesområdet, primært med begrundelse i at internationalisering var så udbredt på skolen - både strategisk, taktisk og operationelt.

Mobilitetsprojekter

På det konkrete plan betyder dette blandt andet, at skolen har igangsat internationale mobilitetsprojekter for ansatte og elever, ligesom studieture og internationale skills-konkurrencer er indført som faste aktiviteter mange steder på skolen. Aktiviteterne er typisk finansieret af midler fra EU's uddannelsesprogrammer (fx Erasmus+) og midler til Oplæring i Udlandet (OPU) fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Se skolens globaliseringsstrategi.

 
 

Danes are very nice and the school has helped me a lot

Se video
 
 

Erasmus+ VET Mobility Charter

Kvalitetscertifikat for gennemførsel af praktikophold i Europa

Tradium er i 2016 blevet tildelt det såkaldte ”Erasmus+ VET Mobility Charter”, som er en certificering af kvaliteten i vores arbejde med elever og ansattes mobilitetsophold i EU.

VET Mobility charter - logo

 

Information

Om internationalt arbejde

Klasseundervisning på international skole
 
 
 
Aktiv 27 Udlandsophold
 

Kortere udlandsophold


På Tradium har du mulighed for at komme på udlandsophold, uanset om du går på handelsgymnasiet, teknisk gymnasium eller på en erhvervsuddannelse.

Som elev på Tradium kan du rejse ud i verden og få international erfaring og kompetence med hjem i bagagen.

Opholdet tæller med i din uddannelse, og vi hjælper dig med vejledning, praktiske forhold og i de fleste tilfælde også økonomisk støtte til at gennemføre et lærerigt praktikophold i udlandet. Udlandsopholdene skal tilrettelægges, så de passer bedst muligt ind i uddannelsens forløb. Nogle uddannelser har et udlandsophold indarbejdet som et fast tilbud i løbet af uddannelsen.

Typisk vil et udlandsophold foregå i Europa og vare mellem to og fire uger. Opholdet er ofte tilrettelagt, så det indeholder undervisning på en skole i udlandet og praktik i en virksomhed eller virksomhedsbesøg. I fritiden vil der være mulighed for at deltage i mange kulturelle tilbud.

Der er også mulighed for at komme i længerevarende oplæring i udlandet, og dette kan foregå i hele verden. Læs mere omkring dette under 'Oplæring i Udlandet – OPU'.

Hvis du vil i gang med at undersøge dine egne muligheder, så kontakt den internationale campus koordinator på din afdeling eller centralt på Tradium, se under Kontakt.

 

Oplæring i Udlandet (OPU)

Aktiv 18 Elevberetning
 

Generelt


Om OPU

Her på Tradium sender vi hvert år nyudklækkede studenter af sted til enten Tyskland, Irland eller Luxembourg i længere praktikforløb gennem ordningen Oplæring i Udlandet (OPU), som de unge fra Tradium har benyttet sig af siden 1992. Som praktikanter bliver de tilknyttet en virksomhed, som de arbejder for i typisk et år, samtidig med at de får en kontor- eller detailuddannelse.

De modner både fagligt og personligt ved et udenlandsophold, samtidig med at de styrker deres sprogkompetencer, hvilket kan give et forspring på arbejdsmarkedet, når de er færdiguddannet.

Efter endt studentereksamen har alle hhx-elever mulighed for at komme til Tyskland eller Luxembourg/Irland i et år i praktik inden for handel og kontor. Det er OPU-Sekretariatet i Silkeborg, der formidler kontakten mellem elever og virksomheder, og det sker i løbet af 3.g.

Opholdet i udlandet er 100 % sidestillet med en dansk læreplads med kontrakt, elevløn og skole.

Læs mere om OPU på følgende hjemmeside: www.piu.dk eller kontakt gerne OPU-koordinator Kamma Grande på Teams, Lectio eller mail: kgr@tradium.dk

 

Astrid og Carl i Sydtyskland

 

Gode oplevelser i Luxembourg

 

Et interessant år i München

 

Man vokser med opgaven

Aktiv 15 Samarbejde
 

Samarbejdspartnere


Tradium har igennem årene samarbejdet med mange forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet. I skemaet nedenfor kan du se, hvilke af Tradiums uddannelser der har samarbejdet med hvilke udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Derudover deltager vi i flere internationale projekter.

 

Oversigt

Aktiv 19 Kontakt
 

International afdeling


Internationalisering/kvalitet
International Coordinator
M  4188 0077    T  8710 0448    E  eah@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 

Blommevej og Pederstrup

 

HHX Randers

 

HTX Randers

 

Minervavej

 

Vester Allé

 
Nyheder

Oplev verden og bliv klogere på dig selv og dit fag

Se alle nyheder
Tradiums elever bliver klogere på verden omkring dem
LÆS MERE
 
 
 

The exchanges prepare each Danish and American participant to be more competitive

William D. ConnorAssistant professor of accounting and economics