- Inklusion og erhvervskompetence for sårbare PTU-unge
Sårbare unge mellem 18 og 29 år i "Parat til Uddannelse-regi" i Randers Kommune er ikke uddannelsesparate fra start af, men sluses efter et PTU-forløb på Tradium over i (erhvervs)uddannelse. Alt for mange falder igen fra uddannelsen og optages på PTU i et 2. og nogle gange et 3. forløb.
Projektet afdækker årsagerne til, at de unge fejler og træner dem i et robust og udviklende mindset, der sætter dem i stand til at bryde med usunde mønstre, vaner og strukturer i deres (uddannelses)liv. Med udvikling af et growth-mindset styrkes de unges evne til at gennemføre uddannelse og opnå fastholdelse og gennemførsel af EUD. At ændre de unges mindset i en positiv retning kræver et grundlæggende pædagogisk arbejde, hvor den enkelte er i centrum.
Projektet arbejder med afsæt i forskningsresultater fra en dansk undersøgelse af mønsterbrydere på EUD, der fandt, at netop en ændring af de unges mindset var central for, at et mønsterbrud skulle lykkes. Projektet anvender således en dansk version af en mindset-teori. I forskningsprojektet blev der gennemført interviews med regulære mønsterbrydere på EUD omkring årsagerne til, at netop de afveg fra fx familiens normale adfærdsmønstre. Viden herfra kan bruges til at gøre unge til mønsterbrydere.
Det nye og ikke afprøvede her er, at mindset-teorien anvendes på unge, der under ingen omstændigheder ser sig selv som mønsterbrydere, snarere som dem, der altid taber. De er samme situation som mønsterbrydere i forskningsprojektet, inden de brød mønstret. I dette projekt vil vi anvende denne viden om, hvad der muliggjorde mønsterbrud til at styrke forudsætningerne for, at unge på PTU bryder mønstret.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Randers Kommune, Tradium, SOSU Randers og LEAD.
Projektet støttes af Region Midtjyllands Uddannelsespulje.