Tradium Vejledningscenter
Vejledning i øjenhøjde
Tradiums vejledningsteam er en gruppe erhvervs- og uddannelsesvejledere, der står klar til at give dig støtte og vejledning i dit valg af uddannelse. Vi siger ikke bare, at du skal tage en erhvervsuddannelse – men vejleder dig i forhold til dine drømme og med udgangspunkt i dine ønsker. Derfor møder vi dig i øjenhøjde, så du får professionel og personlig vejledning.
Det er vores mål, at vi er synlige og tæt på dig. Derfor har alle skolens uddannelsesområder tilknyttet en eller flere vejledere, så du er sikker på at få relevant og målrettet støtte af en person, der har indgående kendskab til netop din uddannelse.
Vi er her for dig, når du har brug for os – både i og udenfor vejledningskontorets åbningstider. Vi kan hjælp dig med opgaver og udfordringer i forbindelse med din uddannelse.
Viser det sig, at du har valgt en forkert uddannelse, kan vi hjælpe med vejledning og information, så du kan komme videre. Viden om uddannelserne, deres indhold og muligheder er vigtige, når du skal vælge uddannelse, så du træffer det rigtige valg. Her kan vejledningscenteret hjælpe dig.
Mød op på Tradium Vejledningscenter, Vester Allé 26, Randers C og få en snak om dine muligheder.
Vi har åbent:
Mandag - torsdag kl. 12:00 – 15:00
Fredag kl. 10:00 – 13:00
Du kan også booke en tid til en individuel samtale på telefon 8710 0401.
Du skal oplyse navn og telefonnummer – og overvej gerne i hvilken retning dine ønsker går inden mødet. Det er også muligt at booke en individuel aftale uden for åbningstiden.
Vi glæder os til at se dig!